PLAY PODCASTS
Parlamentet #113: Sådan har Ursula von der Leyens vaccinefadæse skadet EU's troværdighed

Parlamentet #113: Sådan har Ursula von der Leyens vaccinefadæse skadet EU's troværdighed

Offentlige slagsmål med producenter af covid-vaccine, kontroversielle eksport-restriktioner og et alvorligt fejltrin i forhold til Nordirland har på få dage forvandlet almindelig modvind til en storm af kritik mod EU-Kommissionens formand. ...

Altinget taler om Europa · Altinget EU

February 4, 202115m 54s

Audio is streamed directly from the publisher (sphinx.acast.com) as published in their RSS feed. Play Podcasts does not host this file. Rights-holders can request removal through the copyright & takedown page.

Show Notes

Offentlige slagsmål med producenter af covid-vaccine, kontroversielle eksport-restriktioner og et alvorligt fejltrin i forhold til Nordirland har på få dage forvandlet almindelig modvind til en storm af kritik mod EU-Kommissionens formand. 


Kommissionens håndtering af den europæiske vaccinestrategi har i stigende grad gjort EU til skydeskive for kritik, og nu er problemerne også blevet blandet sammen med både Brexit og den nordirske fredsaftale.


I ugens podcast analyserer Altingets korrespondenter de politisk eksplosive sammenhænge, som eksportrestriktioner og truslen om en toldgrænse på den irske ø pludselig har skabt.


”Uanset, hvad man mener om EU’s vaccinestrategi og Kommissionens eller landenes rolle i den, så har forløbet den seneste uges tid eller to svækket EU’s position. Det har svækket Kommissionens troværdighed og også Ursula von der Leyens,” siger Europa-analytiker Thomas Lauritzen.


EU-redaktør Rikke Albrechtsen forklarer, hvordan nye og farlige stemninger risikerer at blive pisket op i Nordirland – og hvordan den britiske premierminister udnytter fadæsen i Bruxelles.


”Det her har vist sig som det bedste argument for Brexit. Boris Johnson er helt klart ved at malke situationen,” siger hun.


Bliv klogere på den seneste udvikling i striden om vaccinerne i ugens udsendelse fra Bruxelles.

Valgkampen er i gang, og tre fredage i træk fylder vi Altingets gård med debat, musik og politisk fredagsbar. Tilmeld dig her: https://www.altinget.dk/live-arrangementer/valg-2026-har-vi-opgivet-klimaet


Få Altinget i 179 dage for 179 kr.: altinget.dk/dkpol

Som podcastlytter ved du, at politik er mere end overskrifter. Med Altinget får du overblik, vælgervandringer og analyser - samlet ét sted.


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.